Daily Archives: 24. april 2011
Ugen der gik
I den forgangne uge, er der sket en del:
- Jeg er begyndt at læse en masse om Pripyat og Chernobyl.
- Jeg har kontaktet nogle danskere som har været der.
- Jeg er begyndt, at undersøge lokale vejrforhold.
- Jeg er ude og lede efter en radiolog, som kan give mig guidelines til den bedst mulige forberedelse til turen og så ift, hvad skal skal være særlig opmærksom på derude.
- Jeg er begyndt, at undersøge hvilke muligheder de forskellige vejrforhold giver.
- Jeg er ved, at finde ud af, hvad jeg kan se, når jeg nu alligevel er i “området” fx Kiev, hvad byder man på der ;-)
- Jeg er ved uagtet, at der er 5-7 måneder til jeg skal afsted, at lave huskesedler.
- Jeg har kontaktet to af guidefirmaerne som opererer i området.
Og hvad har jeg så fundet ud af?
- Ukraine er det største land i Europa – 93% af ukraines befolkning betragter ukrainsk som deres modersmål og de sidste 7% betragter russisk som deres modersmål. Uagtet dette er Russisk talesproget, ligesom Rigsdansk er det i danmark – no offence til jyderne eller andre med dialekt ;-) Guiderne taler engelsk, men “resten” gør det næppe, så jeg har små 6 måneder til, at lære grundsætninger på Russisk, så jeg i det mindste kan finde vej, få mad osv.
- Jeg har fået svar fra de danskere jeg har kontaktet og de har sendt mig nogle links og noget information, som jeg skal udforske yderligere
- Jeg har fået svar fra guiderne i Kiev – mails som også kræver betragtelige studier.
- Jeg har fundet ud af, at hvis jeg gerne vil se det nyopståede dyreliv med vildsvin og bjørne, så skal jeg regne når det er køligst muligt uden at det er direkte “koldt” (det sidste er mest af hensyn til min egen opfattelse af “rart”) – strålingsmæssigt er kulde bedre end varme, men forskellen skulle være marginal.
Dér var ingen der sagde, at det skulle være kedeligt og uden arbejde ;-)