Daily Archives: 28. april 2011

Vejrprognosen og vurderingerne heraf

Hvornår skal jeg afsted og hvad vil jeg se?

Som verden ser ud lige nu, så står turen naturligvis på Chernobyl og Pripyat samt den røde skov – meeeeen, da dyrelivet omkring Pripyat ikke forstyrres af ret meget, så er både Vildsvin og Bjørn vendt tilbage til området og lets face it, Bjørnefotografering ville da være lidt sejt ;-)

Bjørn og hans ven Bamse, i daglig tale BamseBjørn, bliver bare dovne når det er varmt og holder sig derfor i skyggen, så det mest ideelle tidspunkt for mig at komme afsted på er til december, særligt også fordi jeg forstiller mig, at miljøet er mere markant når der er faldet sne. Omvendt, så er sneen kun interessant, så længe ingen har gået i den, når først den magi er brudt, så er mange af de billeder jeg ønsker at tage væk. En brun bjørn i Pripyat på nyfalden sne, boy, det billede ville jeg gerne tage!!

Da dette næppe er muligt, står valgte mellem september og oktober – kigger man på de gennemsnitlige vejrprognoser for Kiev, så ser de ud som følger:

Gennemsnitlig har september 66 flere soltimer, svarende til 2 timers mere lys pr dag og da sollys er det jeg er allermest afhængig af, så har dette en vis vægt.

Er det så ikke bare dér den lander? September? Jooo, det er det da!!! Så er dét på plads ;-)

Nå ja, jeg har også fundet en mulighed for, at komme op i luftballon i Kiev – godt nok mere “soap on a rope” end “transatlantisk oplevelse”, men stadigvæk, en luftballon højt oppe i luften i en time, hvor der er rig mulighed for, at tage billeder af Kiev fra oven – det er da bare super!

Beklager, hvis dette indlæg blev mindre sammenhængende og mere fyldt med stavefejl end vanligt – jeg er supertræt og tankerne vandrer i alle retninger, lige fra Pripyat til Peter Plys og Tigerdyr via offentlig administration og spændende it-udfordringer. Luhmann 4ever – jo jo, jeg ved det er sort, men jeg er træt ;-)

Vi ses derude!

Advertisement