1 måned til afgang


Hvis alt går efter planen, så om præcis en måned er jeg ved, at checke ind på Hotel Rus Accord på dette tidspunkt (13:10) og dette giver naturligvis anledning til en del tanker ……………

I skrivende stund sidder jeg i silende regn i et sommerhus(?) i Sverige og holder sommerferie(?) og både vejr og den stedlige ro (flere børn til trods) giver mulighed for, at lade tankerne vandre lidt ligesom når man i styrtløb forbereder sig til det afgørende gennemløb til OL (også her har jeg naturligvis 1. håndserfaringer …….. not). Mine tanker er derfor på rejsen, dag for dag, fra den 5/9 om morgenen til natten mellem 9. og 10/9.

5/9:

Jeg skal have sikret min kuffert – vægten og mål er checket, 23kg og 158cm er grænserne. Afgang har jeg styr på, transfer fra lufthavn til hotel skal jeg lige have bestilt, men har styr på hvor og hvem. Jeg har ikke styr på simkort til min telefon, så jeg har sms, mms og telefonadgang til Danmark til rimelige penge – særlig MMS-delen kunne godt vise sig, at være et hit ift fx ungerne. Jeg regner med, at facetime’e fra hotellet og hjem til Danmark via hotellets WIFI, så dette bliver ikke et problem og sikkert et hit hos ungerne at kunne tale med deres far på 1873km’s afstand (så’n cirka) – jeg er forsat helt blank i forhold til mobil internetadgang, så jeg kan blogge fra zonen og dette i særdeleshed, hvis jeg skal overnatte derude.

Jeg regner med Mandag, at skulle have besøgt Baikova-Kirkegården – den er ikke noget landemærke eller på anden måde “særlig”, jeg vil bare rigtig gerne se en Ukrainsk kirkegård! Mandag skulle også gerne byde på Pecherska Lavra af den særlige grund, at jeg skal spise på Puzata Hata sidst på eftermiddagen og Pecherska Lavra er “lige på vejen”.

Puzata Hata er til gengæld noget for sig selv – det er en ukrainsk kæde som sælger lokale retter til yderst rimelige penge fx skulle en frokost koste i området af 25UAH, svarende til ca 16 kroner og lad os så bare antage, at mængden er minimal og/eller man er grovsulten, så vil en frokost stadig lande i området af under en 50’er …….. om man så bliver syg af det, ja det er jo så en anden sag ;-)

6/9:

Dagen byder på tur til Pervomaysk og det tidligere Russiske missilforslag – jeg skal 33 meter under jorden, svarende til 12 etager, og dette foregår med en elevator som kun lige kan rumme 3 personer! Umiddelbart kunne jeg sagtens forestille mig, at dette bliver en yderst klaustrofobisk oplevelse, men så må jeg bare håbe, at det at sidde i den berømte stol ved den lige så berømte knap (som man iøvrigt må trykke på) til fulde opvejer noia’en på vejen ned og op igen.

Well, det håber jeg da, for det er da trods alt en lille køretur på 2 gange 3 timer og jeg tror ikke, at der er alverden at se fra en 8 personers bus på “motorvejen”  – motorvejen er i citationstegn, da jeg reelt ikke ved, hvor meget vej der er tale om – principielt kan det jo være et trampet jordspor kun anvendt af okser på EPO ;-)

Dette er en heldagstur, så jeg regner med, at komme temmelig bombet hjem og regner derfor også forlods med, at jeg blot skal spise på hotellet og måske se, om jeg ikke kan komme op på hotellets tag (19-20 sal, såvidt jeg husker) og tage nogle billeder af Kiev by night.

7/9:

Den store dag – afrejse til Chernobyl og Pripyat!!!

Jeg ved ikke her hvad jeg skal forvente mig – de har lukket for adgangen til mange af bygningerne for et år siden, men jeg håber, at Sergei & Co alligevel kan få mig nogle steder hen, hvor der kan tages nogle gode billeder. Uanset forventningerne, så bliver det superspændende!!!

Vi skal igennem 2 securitychecks, ét ved 30km-zonen og ét ved 10km-zonen – og når vi først er igennem disse, så er det ren oplevelse for resten og helt ærligt, hvor tit får man fx mulighed for, at håndfodre Havkat – nu tror du, at manden har sprunget en sikring, men nej, den er god nok, hvis vejret er varmt nok, så skal jeg fodre Havkat som lever i kølevandskanalerne fra værket. Herefter går turen videre til selve værket, som man kommer relativt tæt på (ca. 80-100m, alt efter vejr og temperatur) – videre til den røde skov, hvor man grundet strålingen kun er meget kort tid og herefter står den på Pripyat, det reelle hovedmål for turen. Efter dette besøg returnerer man til Chernobyl for, at spise frokost – ja ja, rolig nu, maden kommer ikke inde fra zonen – og derefter skal man besøge Opachychi, som er en af de landsbyer som der er forbudt permanent ophold i grundet stråling. En del af byens beboere er af egen vilje flyttet tilbage til byen, uagtet faren ved at bo her, og man får derfor mulighed for, at se de vilkår de lever under – det er typisk mennesker i 70-90 års alderen som har valgt, at de hellere vil leve deres sidste år, hvor de for nogens vedkommende blev født og voksede op og hvad mærkeligt er, så er der angiveligt ikke nogen af dem som oplever konsekvenserne af, at leve i dette bestrålede område – de lever sågar af afgrøder dyrket i jorden.

Jeg skal med stor sandsynlighed sove i zonen, hvilket i sig selv bliver en oplevelse og jeg håber da også, at der bliver mulighed for nogle night-excursions, men nu må vi se. Det bliver også interessant, at se om jeg er så heldig, at få nogle af de genopståede dyrearter at se – der skulle både være brun bjørn og vildsvin i området og det er klart, at en overnatning øger muligheden for, at få denne oplevelse med. Det eneste jeg bare ikke håber er, at det bliver overskyet eller regnvejr – lad det nu for pokker være fuld sol disse dage, pretty please!!!

8/9:

Dagen kommer til, at byde på mere af i går – det endelig program kender jeg ikke, så det jeg skrev om i går kan meget vel “blot” være fordelt ud på 2 dage med meget mere tid de forskellige steder – helt fint, super, I love it!!! Jeg håber, at få godt med tid i såvel Pripyat som i Opachychi – særligt i sidstnævnte er jeg sikker på, at der gemmer sig nogle spændende billeder.

Jeg ankommer i Kiev omkring kl 18 og gætter på, at jeg nok er mere end gennemsnitlig kvæstet, så lige nu byder dagen ikke på andet end, at bearbejde Chernobyl-dagene og få talt med Danmark samt blogget til disse sider.

9/9:

Det er rejsens sidste dag og også den dag, hvor der for alvor går turist i den – jeg har forlods besluttet, at morgenmaden denne dag bliver absolut slowfood – der skal dvæles ved indtagelsen og den stemning der nu måtte være. Herefter skal der pakkes ned og jeg skal ud og se Kiev by day og i særdeleshed få købt souvenirs til familie og arbejde. Umiddelbart byder dagen på katakomberne i Pecherska Lavra, besøge Saint Sophia Cathedral og måske Kiev Zoo, som skulle sætte helt nye grænser for dyrevelfærd – man kunne her godt kaste sig ud i en lang debat om, om man så bør besøge et sådan sted, men nu skal jeg først lige se om det reelt også er så slemt og skulle det endelig være det, så er det vel netop vigtigt at man ser dette for, at kunne fortælle om det og af den vej få skabt fokus på problemstillingen. Jeg kunne forestile mig, at dagen kommer til at gå stærkt og at den godt kunne byde på endnu et besøg på Puzata Hata ;-)

Sluttelig henstår blot, at prøve lufthavnens wrapping-service, som pakker de rejsenes kufferter ind i plastik og tape, så de ikke bliver rippet for værdier af lufthavnspersonalet og derefter hoppe på et fly og håbe på det bedste ;-)

 

Ovenstående naturligvis med forbehold for, at ting kan ændre sig – men det er sådan jeg forestiller mig verden ser ud lige nu.

Posted on 5. august 2011, in Alt Andet, Planlægningsfasen. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: