Hvad er det jeg skal til og hvad går det ud på?

Jeg sidder stadig og blafrer med armene i luften (se indlægget: “Jeg kan slet ikke få armene ned”, hvis udsagnet ikke giver mening) og skal nu, ud over en masse planlægning, også læse en masse for, at sætte min tur i perspektiv i forhold til det jeg kommer fra og det er jo præcis dét som er meningen – kontrasten, en hyldest til livet, en hyldest til hverdagen (Ups, var der nogen som tænkte Dan Turréll?!) og sluttelig, det personlige dannelsesperspektiv.

For at jeg kan opnå disse ting, så er jeg nødt til, at lære så meget om det, at jeg mærker miljøet maksimalt når jeg er der ……….

26. april 1986

Radioaktiv stråling er skadelig, fordi den trænger ind i vores celler og ødelægger molekylerne.

Man taler her om den absoberede dosis, som er et mål for hvor skadelig strålingen er. Den absorbede dosis måles i gray (Gy), dvs. som den mængde energi (Joule) strålingen afsætter pr. kilogram af det ramte organ.

Det er ikke ligegyldigt, hvor langt tid bestrålingen tager. En dosis givet over lang tid gør mindre skade, end samme dosis givet over kort tid. Det skyldes, at cellerne så kan nå at reetablere sig. Vi kan også tåle mere, hvis vi ikke bliver ramt på hele kroppen, men fx kun på hænderne.

En dosis over 10 Gy over hele kroppen på nogle timer medfører øjeblikkeligt døden. En dosis på 1 Gy over hele kroppen på nogle timer, kan give opkastninger og kvalme. Desuden vil der groft taget være ca. 5 % øget sandsynlighed for kræft på længere sigt.

Ved meget små doser bruges enheden Sivert ofte i stedet for Gray. Det giver et mere nuanceret mål for skadevirkningerne.

Kilde: http://www.experimentarium.dk/forsiden/science/noerd/radioaktivitet/single-visning-radioaktivitet/article/586/

I artiklen “Turister strømmer til Tjernobyl” på Politiken.dk kan man læse følgende:

En ung belgisk psykolog, Davinia Schoutteten, indrømmer, at hun er “en lille smule bange” for strålingen, og at hun planlægger at smide sine sko ud efter besøget.

Alligevel fortsætter hun med de andre turister på vej mod den berygtede reaktor, der nu er dækket af en revnet betonskal. Geigertælleren registrerer et strålingsniveau på 3,9 microsievert mod et normalt niveau på 0,12 microsievert.

Kilde: http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/bedste_vaerste/ECE1120570/turister-stroemmer-til-tjernobyl/

Lad os lige holde her et øjeblik og dvæle ved 2 udsagn:

Udsagn a: “Ved meget små doser bruges enheden Sivert ofte i stedet for Gray”.

Udsagn b: “Geigertælleren registrerer et strålingsniveau på 3,9 microsievert”

Hvis googler “Microsievert” og “Gray” får man et link til http://en.wikipedia.org/wiki/Sievert, hvor man kan læse, at 1 Gray (Gy) er lig med 1 Sievert (Sv) og fra folkeskolens fysik/matematik-undervisning ved vi, at micro er lig med 1/1000-del!

Dette betyder altså, jvnf udsagn a og b, at der er et strålingsniveau på 4 (vi regner rundt) tusindedele af én Gy/Sv og det betyder så, at man altså skal opholde sig i 250 timer udsat for 4mSv for, at have fået 1 Gy/Sv og på en eller anden måde, så giver det jo god baggrund for strålehygiegnisk instituts holdning, at hvis jeg ikke skulle ned og gøre reaktor 4 rent invendigt, så var (og er) der ikke noget problem stråleteknisk.

I samme wiki-artikel kan man iøvrigt læse, at strålingen ved Chernobyl i disse dage er på samme styrke, som strålingen i Finland, da ulykken fandt sted:

Highest dose rate measured in Finland during the Chernobyl disaster: 5µSv/h

Sluttelig lidt info man kan blive klog af ;-)

Dokumentar fra 2006 (på engelsk) – 1 time og 32 minutter