Dag 1 i Kiev

Jeg sidder og er lidt i tvivl om, hvordan jeg egentlig skal starte dette indlæg – alt er gået godt, måske nærmere fantatisk, men det der fylder lige nu er en lille biting …….. 3,5 krone pr sms og 18 kroner pr minut telefonsamtale uanset, om der ringes til mig eller jeg ringer til nogen – det er sgu en smule problematisk når det er firmatelefonen jeg har med mig og jeg allerede i dag har haft én kunde og én leverandør som ringede.

Mit bedste gæt på en løsning lige nu er, at jeg køber en mobil hernede med taletidskort, meeeen den skal jeg lige finde først ;-)

Kan der ikke komme lidt universel lovgivning på området, det er da helt sort med 18 KRONER I MINUTTET, hvad har I gang i??????

Hvis nogen i jobland sidder med en god ide eller kan route mine opkald væk fra mig, så leverandørerne ikke tapper jobkassen, så gør det endelig, men giv mig lige en advis om det ;-)

Nå, den nød skal Modige Mark nok også få knækket – well, Modige Mark er bare en morsomhed, men det ved i jo godt derude ;-)

Dagens første chok blev leveret kort tid efter landing – som chefen iøvrigt ikke klarede helt fantastisk, han landede lidt vel skråt på banen, så flyet tog et godt hug til højre, da hjulene rørte asfalten – efter at være blevet ramt af 19 grader varm luft, som oplevedes som mindst 23-25 stykker kom jeg ind i ankomsthallen og havde nok ikke lige forberedt mig godt nok. Selvfølgelig var der paskontrol, det kunne jeg jo sige mig selv, men udseendet af denne paskontrol var sq scary business, det virkede nærmest som kvægfolde af galvaniseret jern man skulle ind i og ikke-Ukrainere skulle vælge “VISA”-køen ……… kun ét problem her: Jeg havde ikke noget Visum ……

Nå, ikke tage sorgerne på forskud, så glad stiller jeg mig op i køen og skuffet blev jeg da heller ikke, da jeg langt om længe slap igennem nåleøjet. Afhentning af kuffert gik lige efter bogen og jeg fandt relativt hurtigt chauføren, som gudskelov ikke havde travlt med at skulle underholde om dette og hint. Han tav og passede sin kørsel og jeg gjorde det samme og passede min udsigt – helt fantastisk rollefordeling.

35 minutters køretur fra lufthavn til hotel, det var det vi var ude i og for mig at se, så var det her det ægte ukraine nok skulle findes – damn, hvor var skuffelsen stor. Det ene nydelige hus med pussenussehave efter det andet tonede frem og det var ikke lige dét jeg havde regnet med at se :-(

Lettelsen, ja det lyder meget mærkeligt, var dog stor da vi nåede ydergrænsen af Kiev, hvor præcis den forventede bygningsmasse og befolkningstype som jeg havde forventet dukkede op. Det er helt vildt at se nyere byggerier, topmorderne, side om side med noget som helt ærligt bare skulle væltes omkuld, set ift danske forhold.

Vel ankommet til hotellet ender jeg i en længere snak med chaufføren om, om afgangstidspunktet fra Borispol er i Københavnertid eller Kievtid og jeg bliver endda præsenteret for den chaffør som skal køre mig til Borispol og der bliver rystet pote og de 2 kaster sig ud i en længere debat om tidszoner på Ukrainsk.

Jeg får checket ind, udfyldt registreringskort og kommer op til min lille hybel på 11. etage og jeg har kun liiiige fået leget Hr. Bæver med kufferten (I husker nok, hvordan den var tapet sammen), da jeg pludselig får en sms fra Mr. Samuel om, om jeg er landet godt på værelset (det her var altså FØR jeg fandt ud af sms-prisen i ukraine) og jeg svarer så ganske kækt, om han har forbindelser i KGB siden han ved så meget om mine whereabouts – “næ”, svarer han lige så kækt, “jeg stod ved kontantautomaten da du gik forbi” – så havde jeg lige en mindre griner over det ;-)

I sms’er står der også, at Sam (formerly known as Mr. Samuel) påtænker, at besøge Chernobyl Museet og om jeg ikke vil med – jo, det lyder da ganske fornuftigt, når man nu har valgt, at springe ud af skabet som FareFilur, så 10 minutter senere sidder jeg ved et bord udenfor hotellen og drikker cola med Sam og får taget de indledende snakke. Efter en halv times tid bryder vi op og drager mod Chernobyl Museet …………

Se, Chernobyl Museet ligger ikke lige om hjørnet og som den mest naturlige ting i verden, befinder jeg mig pludselig i Kievs Metro blandt ukrainere på vej hjem fra arbejde. Togvognene sender absolut østbloksignaler, men det er ganske hyggeligt og uden fare signaler, at tage denne tur – well, vi kører så forkert et par gange, men vi finder da både Chernobyl Museet og hjem igen. På selve museet betaler vi for at komme ind, 10 Grivnia svarende til 8 kroner, men da vi så hiver vores kameraer op af tasken (som vi iøvrigt ikke måtte have med ind på museet), så skal vi købe en fototilladelse hver, til yderligere 20 Grivnia – her er jeg sgu lige ved at komme til at grine, give me a f’ing break, i Danmark havde dette museumsbesøg kostet minimum 80-100 kroner pr snude, så for min skyld skal de være velkomne til en total af 30 Grivnia, no problemo ;-)

Museet var et interessant besøg – gulvet er nogle steder belagt med gennemskårede energistave fra Chernobyl (helt ægte er de nok ikke), mange billeder af redningsfolkene, mange effekter fra ulykken – alt sammen præsenteret på en meget sober og respektfuld måde. Det er dog lidt træls, at Sam har temmelig meget sejere grej end mig, så han har mulighed for, at tage nogle billeder som slet ikke er indenfor min rækkevidde, nederen! Og pludselig trækker manden en kanin op ad hatten, Se lige her, siger han – så har han gudhjælpemig også taget et pocket-3D-kamera med – dobbeltnederen til mig!!!! Prisen er ca 200€ i Schweiz og det tager faktisk nogle rigtig pæne 3D billeder, som man kan se på den indbyggede skærm uden brug af særlige briller – me have, me have, me have ;-)

Aftensmaden blev indtaget på Puzata Hata – og der skal vi nok ned igen i morgen – det er lokal ukrainsk/russisk mad og priserne er til at fnise højlydt af – jeg fik: en lille salat bestående af skinke, kogt kartoffel, ærter, noget udefinerbart som smagte fint. Så fik jeg er traditionel russisk kold suppe og sluttelig noget a la tortelini hvor indholdet var kartoffel serveret med creme fraiche. Som dryck (som de siger på svensk) 1 stk Cola Light (Zero findes ikke i Ukraine) ……….. pris: 38 Grivnia – svarende til ca 30 kroner all inclusive.

Nå ja, en enkelt lille morsomhed – i samme moment man kommer ind i restauranten bliver man mødt af 2 håndvaske. Det er kutyme, at man starter med at vaske hænder OGSÅ på restaurant ;-) Det viste sig i øvrigt, at det vi havde forgrebet os på var forretter ;-) Da vi kom ind i et tidstødende rum, der havde de alle hovedretterne og ja, dem må vi jo så tilbage og prøve i morgen ;-)

I løbet af aftenen fik jeg også fikset, med stor hjælp fra Sam, et nyt simkort til min telefon, så jeg nu har fået et ukrainsk nummer – nummeret er blevet distribueret via FB og et par sms’er til jobbet. Beklageligvis var der så lidt taletid på kortet, at jeg efter meget få sms’er til danmark løb tør for tid – jeg kan sagtens sms’e Sam på hans ukrainske nummer, men jeg kan ikke sms’e nogen i Danmark og jeg kan heller ikke ringe til Danmark, men I kan sjovt nok godt ringe til mig ;-)

I morgen står den på 2 x 300km i bil og besøg på missilbasen – det skal nok blive spændende!!!

Skal man kort konkludere på dagen i dag, så bliver det nok noget i stil med, at en masse grænser blev overtrådt/brudt i dag og jeg døde sgu ikke af det – selvklart vil nogle af jer nok tænke, men så grav nogle af jeres egne fobier frem og sæt disse ind i den ramme jeg har sat for mig selv, så kan det godt være, at “piven” får en anden lyd ;-)

Det må også konkluderes, at det er ret godt at jeg har mødt Sam – han er super hjælpsom og vi snakker godt sammen. Det giver en kæmpe ro, at vi færdes i byen sammen og naturligvis betyder det også, at man ikke føler sig Palle helt alene i verden …………..

Until tomorrow

Nanoo, Nanoo!!