Chicken ‘n Cheese

Dette indlæg bliver skrevet mens jeg rent faktisk er tæt på, at være låst inde – det kan lyde mystisk, men i skrivende stund (onsdag kl 19:48) er der 12 minutter til, at udgangsforbudet indtræder og så kan jeg ikke længere forlade bygningen frit.

Ja, med den indledning, så er der skabt drama fra starten ………………

Det russiske køkken er virkelig et non-bullshit køkken, bestiller du en salat, så er det det du får og ikke med en twist af et eller andet – nuuuuuull putte, en salat er en salat og en kage er en kage og sådan kan vi lide det!!!

Jeg har lige spist aftensmad i Officersmessen i Chernobyl City – en supermærkelig oplevelse – ved måltidets start blev vi venligt, men bestemt, orienteret om, at vi under dette måltid ikke skulle tale om andet end almindeligheder, vi måtte ikke fremtage vores kameraer og vi skulle på alle måder signalere, at vi var meget vigtige personer i officielt ærinde. Først var både Sam og jeg meget tæt på, at hyle af grin, for guiden har i løbet af dagen mange gange fortalt mærkelige historier som viste sig, at være det pureste opspind – men et eller andet sagde os, at der måske var noget om snakken og som måltidet skred frem skulle det vise sig, at være mere end rigtigt.

Den ene alvorligt udseende officier efter den anden kom ind i messen og selv da denne var fuld, var støjniveauet i rummet på et niveau, hvor en tabt teske ville have lydt som om, nogen havde smadret et vindue.

Meget lavmælt fik vi af vide, at anledningen til dette var, at på dette sted havde folk meget lange ører og man kunne grundlæggende ikke stole på nogen af dem – det handler på ingen måde om vores sikkerhed, det handler “blot” om, at hvis man finder ud af hvorfor vi er her, så risikerer vi at blive anholdt og forhørt i flere timer. Guiden var meget tydelig omkring, at selvfølgelig ville der ikke ske os noget, men det ville nok være mere end gennemsnitligt irriterende og spild af tid for os.

Han fortalte os samtidigt, at man fra kl 20.00 enten skulle være ude af byen eller bag lukkede døre og skulle vi af en eller anden grund ud, så skulle vi tage fat i Yuri som er vores chauffør og han ville så få fat i vores guide (som er ansat af staten) til at ekskortere os der hvor vi gerne ville hen – det lå dog meget tydeligt i luften, at vi ikke skulle rekvirere eskorte, hvis det ikke var virkelig nødvendigt. Hvorfor vi er spærret inden ved vi faktisk ikke – meeen det kan fx handle om de vilde dyr som er i området – vi taler vildhest, vildsvin, ræve, slanger, ulve og brun bjørn, for nu blot at nævne nogle stykker.

Så lige nu sidder jeg på mit værelse (jeg bor alene) som består af 2 rum på hver ca 24m2, jeg har eget bad og toilet – grundlæggende er det helt fint, men indretningen efterlader meget at ønske. Lad mig blot konstatere, at virkeligheden lever fint op til billederne ;-)

Nå, aftenens middag var jo ikke fra Puzata Hata, så jeg viste ikke hvad jeg skulle forvente, men det viste sig samlet set (det kom ind ad flere gange), at være følgende:

Tallerken med skivet tomat, skiver med fyldt et-eller-andet, agurk, ost og pølse.
Stort potion kartoffelsuppe baseret på kyllingefond (det betyder: spis ikke kødet)
2 stykker paneret kylling med hjemmelavet pommes frites.
2 stykker vanillekage med creme fraiche
Bolle á la brunsviger
Brød ad libitum

I følge vores chauffør, så var dette et ganske almindeligt måltid, i den mindre omfangsrige ende af skalaen *damn* Spiste vi op, nej, det tror jeg nok ikke vi gjorde og hvorfor ikke? Frokosten var af samme propertioner ;-)

Nu sidder du måske og tænker: “Kom nu til sagen mand, Chernobyl, det er sq det er der det spændende!!”

Måske ………

Dagen startede kl 9.30 i Kiev, hvor vi blev afhentet af Yuri og kørt til Chernobyl, undervejs var der nogle formaliteter som skulle klares – papirkontrol, betaling osv. Vi har været igennem en masse kontrolposter, hvor vores pas er blevet kontrolleret og holdt op imod vores tilladelser og det viser sig, at være mere af en big deal at vi er her i 2 dage end jeg egentlig var klar over – vi kan ikke helt gennemskue hvad det handler om, men angiveligt er hele zonen lukket for turister og vi må, mens vi er her, ikke omtale os selv som andet end “besøgende”. Vi har dog set 10-12 andre personer i Pripyat, så helt lukket er her ikke …………..

I Chernobyl City mødte vi vores guide, som fortalte os en masse relevant om ulykken og hvad reglerne for vores ophold er – han har været en super guide og givet os rigelig frirum til, at bevæge os uden, at han nødvendigvis kunne se os – grundlæggende opfører vi os også pænt og har efterkommet og huske alle (well, i hvert fald de fleste) regler vi har fået oplyst, så vi er vist meget nemme kunder.

Jeg har set, og for en stor del, fået billeder af fx:

Synagoge som blev omdannet til fængsel i 1930.
Det gamle station
Både som deltog i redningsarbejdet
Pripyat City
Vi har været inde og gå i Pripyats tidligere bibliotek, dele af deres skole, inde i sportshallen.
Radiobilerne
Ballongyngerne
Den ufuldstændige reaktor 5
Sarkofagen ved reaktor 4
En kirke
Kæmpe havkat (små 4 meter lange – ingen ordentlige billeder af disse)

Jeg har i dag taget ca 400 billeder, så hvis bare et par af dem er ok, så er jeg rigtig glad – jeg har ingen chance for, at matche Sam billeder, hans grej er simpelthen flere ligaer bedre end mit, men med det grej jeg har til rådighed, så er der forhåbentlig et par interessante skud i kassen ;-)

Strålingen, hvad med den – allerede her er jeg i tvivl om, hvad jeg skal skrive, for jeg er i syv sind. Jeg ved hvad jeg har set og været udsat for og på den anden side, så er jeg blevet informeret om forholdene for såvel arbejder på Chernobyl værket som for de privat personer som opholder sig i zonen.

Jeg vil prøve langsomt og objektivt, at komme igennem emnet!

Ja, her er stråling og nogle steder er der rigtig meget stråling!!! Jeg har hele dagen båret dosimeter, som hyler og skriger lige så snart jeg er i nærheden af noget højere end “normal baggrundsstråling”. I følge vores guide, så svinger normal baggrundsstråling fra 0 til 0,50 mikrosivert (mSV) pr time (mSV/h). Sam havde i går målt strålingen på Hotel Rus i Kiev og den sagde 0,17mSV/h og i det rum jeg opholder mig lige nu, der er strålingen 0,11mSV/h, så hvor vil du helst være? I Kiev (som lyder meget sikkert) eller i Chernobyl City (som lyder meget farligt)?

Bevares, det kære guider har da også kunne finde steder, hvor dyret var helt oppe og ringe, hvilket jo også er en del af imponatoreffekten, men som guiden indledte med, at fortælle os: “Nogle steder er vi i få minutter, andre steder er vi i få sekunder og helt andre steder kan vi være så længe vi har lyst”.

I de bygninger vi har været i, har der typisk været 0,10-0,13 mSV/h, hvilket vil sige mindre end ingenting – når vi har været uden for bygningerne, så har vi skulle undgå bl.a. mos, da dette optager radioaktivitet, som så afgives igen når man træder på det. I forbindelse med formuleringen af dette afsnit, måtte jeg lige prøve, at scanne mit tøj og mine sko med dosimeteret – mine ting er ikke påvirket højere end den baggrundsstråling som er i rummet og den er pt 0,09 mSV/h. Så udgør strålingen et problem lige nu? Nej, slet slet ikke.

Ved reaktor 4 var strålingen oppe på 4,36 mSV/h – nu bliver det en lille smule komplekst – skulle jeg blive syg af denne dosering, så ville jeg skulle modtage stråling svarende til 1 Gray (GY) = 1 Sievert (SV) = 1000 mSV = 239 timer á 4,36mSV og selv på dette tidspunkt er der tvivl om, om jeg reelt ville blive syg, da cellernes regenereringshastighed ikke er medregnet. Jeg siger på ingen måde, at man skal lade lille Bimse leget på pladsen foran reaktor 4, men jeg siger måske, at strålingsfaren i min kontekst er mindre betydende end forventet under forudsætning af, at man retter sig efter reglerne.

For fuldsætninghedens skyld skal det nok også lige med, at 1 GY ville udløse mild strålesyge, hvilket ville medføre bl.a. opkastninger. Grundreglen for bestråling er iøvrigt, at det er mindre farligt at blive bestrålet med en lille mængde i lang tid end med en stor mængde i kort tid – tænk lige på det, næste gang du går til tandlægen ;-)

Tilbage henstår vel blot 2 ting:

a) at redegøre for, hvorfor indlægget hedder Chicken ‘n Cheese og
b) at fortælle lidt om de “blødere” delelementer af turen.

Here goes:

a) I går var det hovedretsdag på Puzata Hata, vi skulle have kød og prøve forskelligt. Uanset hvad jeg pegede på, som ikke var bøf eller pølse, der fik jeg svaret, at det var “Chicken and cheese”. I dag fik jeg så paneret kylling, men sikkert som amen i kirken, da tallerkenerne kom ind på bordet, kiggede Sam og jeg på hinanden, grinte og sagde næsten samtidigt “Ahhhh, Chicken ‘n Cheese” ;-)

b) Det går fantastisk – jeg trives herude (hedder det vist) og har i dag bl.a. debatteret mere filosofiske emner med vores guide, dette med udgangspunkt i det cubanske lighedsprincip, vi var bl.a. en smule inde over Shakespeare og Hemmingway – ganske ganske interessant.

Sam er forsat en god rejsemakker – uagtet, at hans f’ing grej er bedre end mit – vi har det fint sammen og suplerer hinanden vældig godt. Teknologisk har vi det også meget sjovt – vi har bl.a. haft en længere snak om drift af HyperV, heyyy gik det ikke lige hen og blev en arbejdstur dér?!

Var det ikke det for i dag?

Jeg aner ikke, hvor meget jeg egentlig har skrevet men kun, at jeg har været mere end en time om det, så jeg er nu så låst inde som kun et menneske i fængsel kan være det ;-)

Hvis du sidder og brænder inde med et spørgsmål, så må du jo skrive det i kommentarfeltet herunder ………. og nej Mor, jeg har ikke glemt at iføre mig mit uldundertøj ;-)