Hvor kvæstet kan en hvid mand blive?

I de gode gamle dage skrev Østkyst Hustlers en eller anden tekst, hvori følgende sætning indgik: “Hvor cool kan en hvid man blive” – den handlede bl.a. om, at man kunne være så cool, at andre var nød til, at sprede natriumklorider dér hvor man havde gået og hvis man var rigtig cool, så skrev man sine rim i Irmas kummefryser ;-)

Lettere omkrevet kunne man spørge: Hvor kvæstet kan en hvid mand blive?

Og svaret har du her:

Damn, jeg er så kvæstet, så jeg næsten ikke magter at skrive noget sjovt om det – “Okay SvagBent, hvorfor smutter du så ikke bare i puttekøjsen?” tænker du nok?! Well, det kunne du selvfølgelig have ret i, meeeen der er jo også gået en lille smule “Ib Rene, Cairo” i den og lille Christopfpfer (= Christoffer Columbus = Verdensudforsker = mig, bare lige hvis den ikke gik rent ind i første forsøg) vil jo også gerne berette fra de syv verdenshave ;-)

Nuf, said – jeg er så beat!!! Vi nåede op på i alt 7 timers kørsel på ThaiTyskerVej i dag – ufattelig opslidende og trættende for kroppen, for man skal konstant gøre noget for ikke, at vælte ned på gulvet, så lige nu sidder jeg med verdens mest spændte brystmuskulatur, den er godt nok blevet trænet igennem.

Besøget på Missilbasen var ganske spændende og vil formentlig blive beskrevet i et senere indlæg efter jeg er kommet hjem, da det kræver nogle flere billleder og lidt mere arbejde med sidesetup’et end jeg lige kan klare fra en iPad – det er såmænd ikke iPad’ens skyld, det er nok mere mine manglende kompetencer eller mentalt overskud, vælg selv hvad der bedst til dit billede af mig ;-)

Vi var nede og se deres beboelsekvarterer i den atom-/jordskælvs-/tsunami-sikrede cylinder, som er ophængt under jorden – ja det lyder mærkeligt, men det vil give mere mening, når der kommer flere billeder på. Vi tog elevatoren 45 meter ned og hvad skete der dernede – yeps, vi kunne ikke komme ud :-( Heldigvis kunne elevatoren aktiveres indefra, så op til “overfladen” igen og så en etage længere ned end først planlagt. Vi var 4 personer i elevatoren, som indvendigt målte ca 80x80cm – det var tæt!!

Vi lande i kontrolrummet, hvor den berømte røde knap (som i virkeligheden er gå) er – vi så deres leveforhold, hvor de bl.a. opholder sig på deres værelse, et rundt rum med en diameter på ca 3,5m, hvor de kunne slappe af og læse – læse var vel at mærke kun teknisk lekture.

Som sagt, der kommer mere om basen på et senere tidspunkt …….

Turen frem og tilbage bød ellers på flere interesssante oplevelser ud over dét, at køre på ThaiTyskerVej (faktisk har det slået mig, at følelsen og larmen i bilen svarer til, hvis man kører på rumlerillen på en motorvej med 130 i timen – det ryster og larmer!!!). Jeg så bl.a. Babushka gående med meget meget stor ko på cykelsti, flere campingborde nu også med Samovar-te, meget gamle damer siddende i vejsiden sælgende forskelligt. Der var mange mange timers oplevelser, hvis man havde kørt turen på fx motorcykel og var stået af undervejs og taget billeder, men det må være en anden gang ;-)

Sam og jeg spiste også i aften aftensmad på Puzata Hata – serveringspersonalet genkendte os fra i går og jeg tror faktisk, at de synes det er meget sjovt at vi kommer, vi spørger jo ind til maden og er ikke som ukrainerne der bare siger “2 af den og 4 af den” (ja ok, de gør det så på ukrainsk, ikk) – de er meget smilende og vil gerne fortælle om det hele. En af dem skulle lige udsætte mig for prøven i dag, og ville nok også være lidt kæk på personalets vegne, så jeg blev spurgt på russisk “Hvordan har du det?” og godt nok svarede jeg på engelsk, men jublen i butikken var stor over, at jeg havde forstået det russiske – Hurra for iPhone og app store ;-)

Kommer vi tilbage torsdag og det samme personale er på arbejde, så er det klart det skal hævnes – så får de hele turen med Priviet og Mi njasavut osv osv – man er vel fra Amager ;-)

Grundlæggende er jeg faldet rigtig godt til i byen, jeg har fået min orientering nogenlunde på plads og har fået en rimeligt feel med byen, så man også bedre kan mærke når noget er forkert. Det meste af min vågne tid taler jeg engelsk, dansk giver ikke rigtig nogen mening, og det har haft den afsmittende effekt, at da jeg lige skulle sms’e danmark efter jeg haft fået købt taletid til mit ukrainernummer, ja så var det selvfølgelig en sms på engelsk, som så liiiiige måtte slettes og genskrives på dansk ……….. var der nogen som tænkte verdensmand og eventyrer, jo jo, det tror jeg nok man er ;-)

I morgen står den på Chernobyl og Pripyat, så der er på blogfronten desværre nok ret stille – det vil der så også være på sms/telefonfronten, jeg havde lige fået penge på telefonen, så blev der høvlet 65 grivnia af på ingen tid. Så jeg må lære at begrænse mig lidt ……… nah, der ryger sq nok en sms eller 4 afsted ;-)

Jeg skriver formentlig blogindlæggene ude i zonen, men de vil først komme online, når jeg rammer Kiev torsdag sidste på eftermiddagen.

Skulle nogen sidde og tænke “Hvad skete der dog med hans tegnsætning, den plejer at være skidt, men hertil aften er den da helt galt” – jeg er træt og fuldstændig ligeglad med tegnsætning, faktisk kunne jeg godt finde på, at fjerne alle kommaer og punktummer fra ovenstående lange masse af tekst, men jeg “maaaaaaaarkteeeer det igge” ……….

Dosvedania til alle

Eksildanskeren

PS
Havde jeg været i nærheden af mit normale grej, så havde I på dette sted fået et indlejret link til C. V. Jørgensen og hans “Costa del sol” ;-)