Jeg er så ramt af jantelov

Ja, overskriften siger vel grundlæggende det hele ………

Jeg er SÅ ramt af jantelov, men sjovt nok ikke andres jantelov, næ nej, det er sørme min egen jantelov :-( og hvordan kan det så hænge sammen??!!

En tidligere chef, som jeg holdt rigtige meget af, sagde en gang til mig, at jeg var den eneste han nogensinde havde mødt der moppede sig selv og det er lige præcis dér jeg står lige nu!!

Baggrund:

Jeg sidder i disse dage (i bred forstand) og forbereder et foredrag om min tur, baseret på billederne fra turen og indlæggene fra denne blog. Foredraget handler naturligvis om selve turen, det at stå på 17’ende etage som lynende højdeskræk, men endnu mere det at møde det fremmede alene, det at overgå sig selv hvor minimalistisk det så end måtte være for andre (jvnf tidligere indlæg om Hr. og Fru. Bernaise og det at være DareDevil). Det er ikke således, at min kalender er overtegnet de næste 15 år, som kom glad hvis du gerne vil have jeg kommer og fortæller, men der har været rimelig med interesse også fra nogle uventede kanter. Så grundlæggende skulle alt være nice.

Jeg står i denne proces og tænker nu 2 ting:

1. Har jeg overhoved noget at fortælle fra denne tur – er det ikke bare mig som har fået det til noget til ikke er?!
2. Hvem fanden er jeg til, at stille mig op og fortælle nogen om noget som helst, helt ærligt, hvor selvoptaget og selvfed må man være???

Nu sidder der sq nok en enkelt og tænker: “Hey, hvordan er det nu liiiiige det har været, når du har skrevet opgaver til uddannelsen?? Er der ikke noget med, at det har været nogle frustrerende processer, hvor du har tvivlet på alt og alle og alligevel er du kommet i mål og gået op til eksaminerne og vold-acet den?” og dertil kan jeg jo kun svare: “Vold-acet og vold-acet, det ved jeg nu ikke, men jeg har da et pænt gennemsnit *Hoooo9komma4oost* men det er jo ikke det samme!!!!”

Måske er jeg bare p*ssebange for, at blive buuh’et ud af foredragssalen og så er det naturligvis nemmere selv at konkludere, at man er uinteressant og ikke har noget at fortælle. Måske er jeg bange for, at der ikke kommer et øje og hvis der endelig kommer en enkelt eller 2, så synes de at jeg er dybt latterlig og selvoptaget ……….. pas, jeg ved det ikke!!!

Jeg har beskrevet foredraget på følgende måde:

Baggrund:

I 2011 tog jeg alene til Ukraine og besøgte Pervomaysk, Chernobyl, Pripyat samt Kiev og så det tidligere sovjetiske missilforsvar, den berygtede reaktor 4, byen med 50.000 indbyggere som blev rømmet efter ulykken den 26. april 1986 og Kiev med de tilbud denne har

Turen gennemførtes til dels for, at udfordre mig selv på noget jeg aldrig havde prøvet før samt udfordre mig selv på nogle af mine egne grænser ift andre mennesker, uvante situationer, dét at tage problemerne når de opstår og ikke forlods, højder, at være alene i fremmede omgivelser, kommunikere på et uvant sprog, socialisere med fremmede – ting som for andre måske er det nemmeste i verden, men som for mig har været svært.

Turen blev også gennemført for, at prøve noget helt andet en det rolige, rutineprægede og sikre liv som de fleste af os fører og gå helt over i den anden grøft, i hvert fald i min målestok :-)

Form:

Dette er et foredrag, hvor jeg går “all in” med min person, min baggrund, mine holdning, mine udfordringer, mine stærke OG svage sider – og dét, at gennemføre foredraget er en udfordring i sig selv.

Foredraget tager udgangspunkt i udvalgte billeder ud af ca 1600 mulige samt blogindlæg skrevet live fra Ukraine under turen.

Varighed:

Foredraget er estimeret til, at vare 1,5 – 2 timer alt afhængig af dagsform, opståede sidetracks, gruppedynamikker, mængden af spørgsmål osv.

Målgruppe:

Målgruppen for dette foredrag er for såvidt alle og kan give mening for såvel den fotointeresserede som den rejseinteresserede og kan også fungere som et positivt “spark” for den, der blot mangler lidt wauw-effekt i sit liv eller måske oplever manglende tiltro til, at man kan mere end man er bevidst om.

Tro mig, jeg er beviset!!

Jeg kan simpelthen bare ikke finde ud af, om det er for pretentiøst, for selvoptaget, for meget eller bare lige mig og dermed i skabet ……. hvad synes du?

Jeg vil da ikke udelukke, at der bliver tunet lidt på programmet, indholdet eller tiden, men sådan ser skabelonen ud lige nu :-)

Det er sgu nok bare sceneskræk og så igen, måske ikke, kom gerne med din kommentar herunder (du er også velkommen pr mail, sms eller brevdue), det er altid rart at høre, hvad I tænker derude …….

Nå, om ikke andet er jeg da tro mod konceptet “to go all in” for ellers ville dette indlæg aldrig været blevet skrevet ;-)

Nanoo, Nanoo

PS

Råb lige højt, hvis du kender nogen som gerne vil være med i en sponsoraftale omkring fremtidige ture. Det kan ikke udelukkes, at det kunne være en interessant deal for alle involverede :-)