Dag 5 i Kiev – the great walkathon


Så oprendt fredagen, store ekskurtionsdag i Kiev! Grundet blogskrivning og kuffertpakning røg derr denne nat ikke mere end 5 timer i bagagen, så det var med nogen tvivl jeg valgte at droppe morgenmaden til fordel for 20 minutters ekstra søvn.

Grundlæggende anede jeg ikke, om vi overhoved havde en guide i og med, at Yuri først på vej hjem fra Chernobyl havde ringet til “nogen”. Det skulle dog vise sig, at den var i vinkel – 9:22 (= 9:00 KievStandardTid underforstået, at tidsmæssig præcision ikke er en ukrainerting) ankom Lena og vi satte os ned alle 3 og fandt ud af, hvad dagen skulle byde på. Vi havde booket guiden til 9 timer og til en timepris á 20$, hvilket man jo normalt ikke får meget arbejdskraft for i Danmark, men jeg skal da love for, at denne gav valuta for pengene.

Hun var meget vidende om de ting vi så og var mere end villig til, at fortælle om og diskuttere Ukrainske forhold, såvel før, som under og efter løsrivelsen fra Sovjet og også gerne i kontrast til den virkelighed jeg fx kommer fra. Der var vist ikke mange enmer vi ikke fik vendt på vores gåtur, som ialt endte op med at vare 10 timer non-stop, kun afbrudt af 1/2 times frokost.

Jeg har helt ærligt mistet overblikket over hvad vi reelt så, der var simpelthen så meget som var en del af planen og endnu mere som hun blot viste og fortalte om, fordi nu var vi der alligevel – men følgende fik vi da set:

Sankt Michael
Sankt Sofia
Miniaturemuseet
En synagoge (Sam og jeg havde “hat” på)
WWII-museet
Lavra
Adskillige kirker
Rigtig mange højtbeliggende udsigsposter
The statue of famine
The arch of friendship
Lærernes hus
Skuespillernes hus
Nationalbanken
Parlamentet
The home of the premierminister
HQ of Ukranian Intelligence
Golden gate
Koncerthuset

Sam har logget hele vores gåtur og lovet, at maile mig ruten samt en samlet afstand vi har gået – når jeg modtager dette, så vil jeg opdatere dette indlæg, så kom tilbage om 1 uges tid og se, om oplysningen ikke er kommet på.

I forhold til vores Chernobyltur kan jeg iøvrigt fortælle, at vi akkumuleret har været udsat for en samlet personlig bestråling på 0,007mSV på 27 timer, Sam logger strålingen når han flyver tilbage til Schweiz og så vil også denne oplysning lande her – nu har du 2 gode grunde til, at komme tilbage snart ;-)

Tilbage til gåturen – min krop er fuldstændig ødelagt – bevares – jeg har da såvel i Rom som i Venedig gået rigtig rigtig langt, men det har jo oftest været med mange afbrydelser som fx nyde en lille expressofætter, spise lidt is, sidde og kigge på mennesker mv mv mv. På denne gåtur var det som skrevet står 10 timer non-stop-walking, kun afbrudt af vores halve times frokost.

Skal man konkludere på prisen, 200$ splittet på 2 mand = 600 kroner for en dags guideservice, så fik vi betragtelig mere end man på nogen måde kunne have forventet, så er du i Kiev og har brug for en guide, så er det Lena du skal tage fat i.

Posted on 10. september 2011, in OnTour. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv en kommentar